Tenerife ferie

 

- Lidt fakta om maden på Tenerife

 

 

       Foto: Gambas al ajillo / rejer med hvidløg - Rikke's favorit - B.Christiansen 2007

 

 

 

 

Tenrife og maden...kulinariske oplevelser....                               

 

Bortset fra postevandet på Tenerife er der ingen grund til at holde sig tilbage på det kulinariske område. 

Postevandet er ikke egnet til andet end tandbørstning og det frarådes at anvende det til andet. Som mange 

andre steder i sydeuropa købes vand på flaske. Du kan købe to typer:Aqua con gas = Vand med brus og

Aqua sin gas = Vand uden brus  ( Con betyder "med" og sin betyder "uden" )

 

Med informationen omkring vandet er der vist ikke andet og sige end at det kulinariske er værd at gå

ombord i. Du kan på Tenerife finde en lang række specialiteter som kaninragout (Conejo), paella,

gambas al ajillo og hvidløgskylling.

 

De traditionelle kanariske retter er en sammenblanding af spanske, mauriske og portugisiske retter. Typisk er der tale 

om ret enkle retter som kraftige supper, stegt kød med gode kraftige og krydrede saucer samt stegt eller kogt fisk. Hertil serveres som regel en kraftig vin - typisk fremstillet på Tenerife. Er der tale om en lokal vin fremgår den oftest som "Vino del Pais", landets vin. Den serves typisk i en lerkrukke.

 

Til dessert vil du ofte finde meget søde desserter. Som regel er der både noget for øjet og noget for maven - maden er ofte farverig og indbydende da den typisk er ledsaget af grønt / frugt.

 

Mange steder på Tenerife (i turistområder) vil du på restauranter finde menukort på stort set alle sprog, også dansk!

Er du så heldig at komme lidt udenfor turistområderne forholder det sig ganske anderledes og her er der bare at sige, prøv det! 


 

Gambas al ajillo er rejer i olie med hvidløg. En særdeles lækker ret som serveres i rygende varm olie med brødstykker (illustreret herover). Har du prøvet Gambas al ajillo vil du savne det når du kommer hjem - men det er der råd for. Du kan selv lave Gambas al ajillo, hutigt og simpelt. Miljø, stemning og den særlige spanske nuance må du undvære:

 

Du skal bruge nogle pillede rejer. Hvis du kan få fat i ukogte rejer er det bedst, men du kan anvende frosne rejer fra supermarkedet. Herudover skal du bruge hvidløg, olivenolie, lidt chilipeber og salt.

 

Sådan gør du:

I en stor stegepande sætter du en god portion olivenolie i kog. Hak 5-6 fed hvidløg (gerne mere, men efter behag). Når olien er rygende varm tilsættes alle ingredienser, rejer, hvidløg, chili samt salt. Når rejer og hvidløg opnår en gylden farve serveres i (forvarmede) små lerskåle. (Hvidløg må ikke blive brankede).Retten skal serveres rygende varm med små stykker brød belagt med finthakkede tomatstykker.

 

 Lækkert...hvad enten du er på Tenerife eller Costa del terasse på en varm sommerdag.. Til Gambas al Ajillo kan nydes en iskold San Miguel, Dorada eller en kølig hvidvin. Hvis den foretrukne drik er hvidvin anbefales en tør hvidvin, men det er naturligvis efter smag og behag.

 


 

Mad på hotellet....

Når du booker en rejse kan du vælge fuldpension eller halvpension med mad på hotellet. Vi har prøvet dette med mad på hotellet og der er både for og imod. På de fleste hoteller vil du opleve et stort udvalg som aftensmad. Der er som sådan ikke noget at udsætte på hotellernes udvalg eller kvalitet og ofte er prisen for en uges pension ganske lav. Omvendt skal dette vejes op imod priserne for at spise ude på restaurant og komme

lidt væk fra det internationale køkken.

 

Du skal også tænke på om du forventer at være på hotellet indenfor den bestemte spisetid. Ofte kan tiden "rende af med en" når man udforsker nye steder. Dette er specielt vigtigt  hvis man har lejet bil eller båd!  Er du ikke til at udforske nye steder, lidt tilbageholdende overfor sprog og fremmede normer, så vælg hotellets pension ! - her kan du få morgenmad kl. 7.00, middag kl 12.00 og aftensmad kl 18.00. Alt efter europæiske normer. Du kan med andre ord trygt tage på ferie med vished om at måltiderne serveres som normalt. En tryg og sikker måde at besøge Tenerife på.

 

Og udenfor hotellet....

Er du omvendt klar på at prøve nye ting bør du ubetinget vælge selv at finde noget at spise - det kan ikke gå værre end galt ! Du kan altid få noget at spise på Tenrife. Med mange hundrede spisesteder langs sydkysten er udvalget meget stort. 

 


 

 

 

 

 

 

(c)B.Christiansen 2007